Bestyrelsen

NavnRolleTelefon nummer
Holger JessenFormand21 92 00 72
Kurt FriisNæstformand21 61 79 54
Broder Berg21 37 83 23
Bodil Nymark30 23 89 22
Lars Andresen20 90 86 06
Aase Grove29 88 26 00

https://dagsordener.vesthimmerland.dk/vis/pdf/bilag/59d75474-a112-4527-8839-ed01726d910a/?redirectDirectlyToPdf=false

Årsrapport 2022 – følg linket ovenfor.

Afrapportering for Museet Herregården Hessel året 2022

Året 2022 var præget af lederskift i foråret, men aktiviteterne og arrangementerne var stort set gengangere fra tidligere år. I foråret blev Tilgængelighedsprojektet gennemført og i efteråret afsluttet. På gårdspladsen og omkring herregården er der kommet ny belægning. Der er plantet lindetræer to og to ved to af stuehusets indgange, som det har været tradition gennem mange generationer. I haven blev der lavet stabile og kørbare stier til rollatorer, kørestole og barnevogne. Trapperne i stuehuset er sat om, så de er sikre at bestige igen.

Projektet var støttet af Slots– og Kulturstyrelsen, Vesthimmerlands Kommune samt LAG midler.

Vores besøgstallet kom op på 6974 gæster og er en forbedring på 3% i forhold til året før. Der ses især en øgning i flere børn som gæster både de frie børn (med familien) og børn i forhold til skoletjenesten.
De frivillige kom godt i gang og lagde 7704 timers arbejder for Herregården Hessel fordelt på 1351 frivillige. Der er mange, stabile gengangere, men også en lille fremgang af nye frivillige.
Årets særudstilling var åbning af mælkekælderen under køkkenet. Her er historien om produktion af smør og ost på herregården fortalt.
Store arrangementer var koncert med Lene Siel og Kim Sjøgren i juni. Koncerten var i samarbejde med Hvalpsund Borgerforening. Koncerten med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk blev pga af corona aflyst. Høstdag, Efterårsferien og Julemarkedet var godt besøgt, mens Efterårets dag var pga meget dårligt vejr og sammenfald med andre landbrugsarrangementer i nærheden meget dårligt besøgt.
Øvrige arrangementer var: Valborgaften, Blomsterkager i herregårdshaven,
Store kagedag, Øl– og Brændevinsdag.
I sommerferieugerne 27-31 var der i hverdagene aktiviteter i form af levendegørelse, omvisninger, værksteder eller fortællinger. Her var også projektet ”Tidsrejsen” som er et samarbejde med Vesthimmerlands Museum, Limfjordsmuseet, Stenaldercenter Ertebølle og Johannes V. og Thit Jensen Museet. I år var det nye vognlaug klar med kaperkørsel med heste. Det var en stor succes.
Der blev søgt og dernæst bevilliget penge til nye bænke, støvsuger og computer (Hessels Venner), trykning af snapsebog og nye møbler i cafeen (Vestjysk Bank), køb af hestevogne og reparation af samme (Melsen Fonden), dramakursus (Region Nordjylland) og belysning i laden (Norlys).

Elisabeth Barfod Carlsen

Museumsleder